The store will not work correctly when cookies are disabled.
Utilizamos cookies para mejorar tu experiencia.Para cumplir con la nueva directiva sobre privacidad electrónica, necesitamos el consentimiento para utilizar tus cookies. Aprende más.
Den bolivianske gastronomi er farvet af, at Bolivias landjord ligger langt over havets overflade, hvilket påvirker alt fra omgivelsernes tryk til vands kogetemperatur og dermed til de kemiske processer, der finder sted i forbindelse med madlavning. Med Danmarks landjords flade forekomst, kan det være svært at forestille sig, men faktisk tilbereder man i Bolivia ingredienser forskelligt alt efter, hvor højt i landet, man befinder sig. Og typisk går man langt mere op i frokostmåltidet, der er mættende, nærende og varieret end aftensmåltidet, der i sammenligning typisk er en let ret.
Bolivia er hjemland til kartoflen, der er en primær-ingrediens verden over, ikke mindst her i Danmark. Derudover bygger det bolivianske basiskøkken på ris, majs, bønner, quinoa, kylling, æg, banan og svine- og oksekød. Køkkenets inspiration kommer fra henholdsvis Aymara, Andesbjergs- og Altiplano-områdernes oprindelige befolkning, Spanien, og til dels også Brasilien og Argentina.
Vi har her på Taste of Latin America en særlig tilknytning til det bolivianske køkken, fordi dygtige og kreative danske Kamilla Seidler som er en nær ven af os, har været køkkenchef på Claus Meyers bolivianske fine dining restaurant Gustu.
Vores salsa ají amarillo fandt vej til Masterchef
Da Kamilla Seidler i april 2022 var gæstedommer i TV-konkurrencen Masterchef, medbragte hun Taste of Latin America’s helt egen salsa ají amarillo - den gule chilipasta fra vores eget mærke Uku (som vi producerer i samarbejde med den Perúvianske Michelin-kok Jonathan Guardia). Denne milde, gule chilipasta er en god basisvare til køkkenerne over hele Sydamerika. Masterchef-programmets deltagere skabte smukke Boliviansk-inspirerede retter - og vi blev da ærligt lidt stolte af at se vores egen chilipasta i TV.
Typiske bolivianske retter, du kan give dig i kast med: Bolivianske ostebrød og søde brød (en lille bid, der nydes sammen med en kop eftermiddagskaffe), kalapurca (majssuppe, der traditionelt opvarmes ved brug af en særlig teknik, hvor varme sten lægges ned i suppen), pique macho (en luksus-udgave af biksemad med kød, æg, peberfrugter og pommes frites) og anticucho (en slags kebab med kartofler sauce på peanuts).